Værd at vide om DJI MAVIC PRO

Hvad er meningen med DJI MAVIC PRO?

Hvilken drone er den bedste du kan købe i dag? Det er selvfølgelig den med det bedste kamera, ikke? Eller måske den med de fleste features?

Men hvad hvis vi sagde, at ingen af delene er de vigtigeste? Hvad hvis vi fortalte dig, at den lille skabning du ser her er årets kamera drone? Dette er en  DJI MAVIC PRO.

 

Læs alt om DJI’s MAVIC PRO her – og download original filer.

 

DJI Introduktions video af MAVIC PRO

 

Denne lille drone tingest, pakket sammen som en lille kasse er en DJI MAVIC PRO. Den kan stort set alt det folk forventer af en drone i dag, fra en enhed der er så lille at du slet ikke vil stille spørgsmålstegn ved om den er besværet værd at slæbe med.

 

Det seneste år har vi set flere nye droner der har prøvet at nå dertil; høj kvalitet og lille størrelse. Men de har alle fejlet på det ene eller det andet punkt. Nogle firmaer har lanceret droner der er små, men som manglede en god stabilisering, eller en dedikeret remote til præcis kontrol når du havde brug for det.

Før DJI’s MAVIC PRO, var en Phantom 4 nok den der kom tættest på en all-in-one løsning, men den var stadig for stor for de fleste til at man ville bære rundt på den hele dagen.

 

DJI MAVIC PRO - set fra oven

DJI MAVIC – set fra oven

 

HVOR LILLE ER EN MAVIC EGENTLIG?

I modsætning til andre mindre droner, som GoPro’s Karma eller Vantage Robotic’s Snap, så folder DJI MAVIC PRO ind i sig selv så armene ikke stikker ud. Det gør den utrolig lille.

Da DJI MAVIC PRO ikke er meget større end end en stor flaske vand, kan du have den med i stort set enhver taske elle rygsæk du måtte have. Se MAVIC’s specifikationer sidst i artiklen.

 

DJI MAVIC PRO- Kamera med beskyttelse

DJI MAVIC – Kamera med beskyttelse

 

HVAD SKER DER FOR DEN PLASTIK KAPSEL FORAN KAMERAET?

Hvis du ikke allerede vidste det, så kommer MAVIC med en lille plastik kapsel rundt om kameraet. I modsætning til hvad nogle tror, så skal den IKKE bruges under flyvningen. Den er kun ment som en beskyttelse af kameraet under transport og fjernes inden afgang da den ellers ville resultere i uskarpe billeder med massere af genskin.

Men den gør at du ikke behøver bekymre dig for meget om gimbalen når du løber rundt med dronen i en rygsæk.

 

HVILKE SPECIFIKATIONER HAR EN MAVIC?

På trods af dens meget lille størrelse er MAVIC meget tæt på at kunne løbe lige op med en Phantom 4. Top hastigheden er ca. 65 km/t (8 km/t langsommere end Phantom 4), men overraskende nok er flyvetiden den samme. Både Phantom 4 og MAVIC kan i gennemsnit flyve 22 minutter med en maks. flyvetid på ca. 27 minutter. Rækkevidden er dog hvor det bliver rigtig interesssant.

 

På en eller anden måde er det lykkedes at få den lille MAVIC remote til at give en rækkevidde på op til 7km. Det er længere end både Phantom 4 og hvad den danske lovgivning tillader – husk i Danmark (og de fleste andre lande) skal du altid have din drone indenfor synsvidde (uden kikkert).

 

DJI MAVIC - Remoten kan åbne og holde en iPhone 6/7 og mindre

DJI MAVIC – Remoten kan åbne og holde en iPhone 6/7 og mindre

 

HVORDAN FLYVER EN MAVIC?

Når det kommer til flyvning med en MAVIC så har vi endnu ikke selv haft mulighed for at flyve den. Men det har en af vores partnere i sidste uge. Han beskrev den som hurtigt reagerende, meget solid og stabil selv i forholdsvis kraftig blæst.

På trods af dens størrelse var han på intet tidspunkt nervøs for om den kunne holde sin position i kraftig vind.

 

Dertil kommer at den har “obstacle avoidance” – dvs. den har fremadrettede kameraer der skanner området og stopper op hvis den er på vej mod (større) forhindringer. Det virker stadig ikke overfor ledninger/kabler og mindre grene, men er du på vej mod en bygning vil den automatisk stoppe op og stige.

Imponerende at denne teknologi allerede er integreret i så lille en drone blot et år efter det blev introduceret.

 

KAN MAVIC OPTAGE GOD VIDEO KVALITET?

Vi har fået få video optagelser fra en MAVIC og et par originale DNG foto filer. Kvalitet er jo altid svært at definere, for det kræver at man har en reference.

Sammenligner du med en Inspire 1 med X5R så er den ikke imponerende. Men sammenligner du med en Phantom 4, ja, så er den næsten identisk – dog ser det ud til at billeder er mindre skarpe i kanterne.

Men når du så oveni tager MAVIC’s størrelse med i sammenligningen, så kan man kun beskrive kvaliteten som god. Du skal blot huske at fjerne beskyttelseshætten og fokusere korrekt med et tryk på skærmen.

 

Kameraet har Autofokus, så når du filmer noget tæt på er objektet skarpt og baggrunden mere sløret. Gimbalen stabiliserer rigtig godt og propellerne kommer mindre med i billedet end med fx. en Phantom 4.

En anden sjov ting med denne gimbal er, at den kan rotere 90 grader til portræt fotos.

 

HVAD SYNTES VI OM MAVIC?

Nu har vi desværre ikke selv fløjet den endnu, men har fået den grundigt testet hos en partner og set originale video og foto filer som du selv kan downloade (se sidst i artiklen).

Den ser ud til at holde alt det den lover og vi glæder os til at teste de ekstra features den har, såsom Active Tracking, Selfie Mode, Terrain Follow Mode som forhindrer den i at flyve i jorden når du flyver over bakker.

 

Men alt i alt ser MAVIC ud til at være en fantastisk begynder drone eller et supplement til de større droner når man gerne vil filme og optage lidt uden besværet med at slæbe for meget udstyr med rundt.

 

En lille nisse har fortalt os, at DJI allerede har bestillinger på 2 millioner eksemplarer. Hvis det er sandt, så ser vi nok ikke meget mere til GoPro’s Karma eller Yuneec’s Breeze de kommende år.

 

SPECIFIKATIONER – DJI MAVIC PRO

Vægt: 730 gr
Størrelse: 83 x 83 x 198 mm
Max. hastighed: 65 km/t (Sport mode)
Max. flyvetid: 27 min
Gennemsnitlig flyvetid: 21 min
Kamera: 1/2.3″ (CMOS), 12 MP, JPG/DNG
Objektiv: 78.8°, f/2.2
Video: 4096×2160 (24 fps), 3840×2160 (24, 25 30 fps), 2704 x 1520 (24, 25, 390 fps), 1920 x 1080 (24, 25 30, 48, 50, 60, 96 fps), 1280 x 720 (24, 25, 30, 48, 50, 60, 120 fps)
Max. video bitrate: 60 Mbps

 

DOWNLOAD ORIGINALE MAVIC DNG FILER (Courtesy: BlackHawk Aeronautical Solutions Inc.)

DNG_1 (16.3 MB Zip)
DNG_2 (16.3 MB Zip)

 

Du kan allerede nu bestille DJI’s MAVIC PRO til € 1.199 med gratis levering.