Udviklingen af kameraer til dronevideo flyver afsted

Vi er på vej ind i en periode med kameraer med højere opløsninger og mere nøjagtig farvegengivelser til droner og på vej væk fra den tid hvor det at smide en GoPro på en Phantom var en revolution. Det er nu noget alle kan skaffe sig og og nettet er overfyldt med videoer i mere eller mindre tvivlsom kvalitet.

 

Kameraerne bliver hastigt mindre, bedre, hurtigere og udviklingen tilbyder konstant nye muligheder som hurtigt får hobbybrugere til at fremstå som professionelle fotografer.

 

Men når det kommer til kameraer på droner, så bliver forskellen mellem amatørfotografen og den professionelle nu større og større.

 

Når vi taler om dronevideoer til filmbrug, så er GoPro’s og små kameraer på en lille drone ikke egnet til seriøst brug. Et GoPro kan sagtens producere imponerende resultater, de store kameraer lokker ikke bare med større format, større sensorer og udskiftlige objektiver men tilbyder generelt en meget højere billedkvalitet og har også mange flere muligheder for indstillinger efter forskellige lys- og optageforhold. Når man kigger på hvad der bruges til semi-professionelt brug så ser man kameraer som Panasonic’s Lumix GH4, Sony A7S, Canon 5DMIII. Alle kameraer med deres fordele og ulemper. GH4 kan optage 4K video med skarpe og detaljerede detaljer hvilket gør det ekstremt populært på droner. Sony’s A7S har en full-frame sensor (kan optage 4K til en ekstern enhed), og rigtigt gode resultater i lav belysning. Canon’s 5D serie er kendt for fotos i høj opløsning og i fantastisk kvalitet. Det er kameraer som kan købes alle steder og det samme kan de større droner som har nok løfteevne til at bære dem.

 

Men det vi ser nu er blot begyndelsen. Højkvalitets kameraer (Cinema grade) på droner er endnu på et meget tidligt stadie og er stadig en sjældenhed. Der er dem som forsøger sig med at montere RED  eller Phantom Flex4K kamera systemer på droner, men vi ser nu kameraproducenterne bygge enheder specielt beregnet til montering på droner. Phase One’s seneste kamera Phase One Industrial iXU 180 er det første med indbygget 80 Megapixel sensor og vejer under 1 kg (uden objektiv). Det er perfekt til drone brug da det er lille, let og har en fysisk form der gør det let at integrere i en gimbal løsning. At have så høj en opløsning giver kameraet mulighed for at fotografere med en hidtil uset detaljeringsgrad, hvilket giver det en kæmpe fordel indenfor områder som inspektion, landopmåling, naturfotografering m.v.

 

Phase One Industrial iXU 180

Phase One Industrial iXU 180

 

Vender vi fokus mod video ser man også producenter der producerer enheder der egner sig til montering på gimbals. Arri har altid været populært i filmverdenen, og de har fornylig lanceret deres Alexa Mini, baseret på storebroren Alexa. Arri har re-designet Alexa modellen og lavet det mindre, fjernet unødvendige features/tilslutninger/vægt for at optimere det til drone brug. Kameraer som disse, skubber den teknologiske og filmmæssige udvikling i drone industrien fremad for højkvalitets produktioner som denne her fra ARRI Alexa Mini:

 

 

Filmproducenter har ikke lyst til at mixe forskellige kameratyper på en produktion, og de foretrækker at bruge ensartet udstyr der kan levere det samme resultat og at have et RED eller Arri flyvende gør det muligt.

 

ARRI Alexa Mini

ARRI Alexa Mini

 

Selv de mindre droner får snart mulighed for at udnytte højkvalitetskameraer, når vi nu ser producenter som Blackmagic Design med deres nyeste Blackmagic Micro Cinema Camera som leverer high-def, ukomprimeret video, professionelle indstillingsmuligheder, udskiftlige objektiver, på trods af det kun er lidt større end et GoPro. Det her er kun starten på den udvikling vi ser fra kamera producenterne der fremstiller specifikt til flyvende platforme.

 

Hvis der er noget der kan spåes om for fremtidens dronekameraer, så er det at udviklingen vil buldre derud i de kommende år. Efter 4K kommer 6K og sådan vil det fortsætte, men udviklingen indenfor optagelser med droner er specielt stor i disse år.