5 Myter om Fotografering med Droner

Luftfotografering og videooptagelser fra luften er eksploderet de sidste par år. Hvad der før var forbeholdt produktioner med store budgetter er nu tilgængelig for almindelige forbrugere hvis man lige har det nødvendige udstyr og et sted at flyve.

Det er et ret simpelt koncept: Dronevideo og dronefoto, er blot video og fotos taget fra luften med en fjernstyret drone med et påmonteret kamera. Som et nyt medie har det virkelig sat gang i fantasien. Men tanken om, at droner flyver rundt og optager fotos og video er også lidt intimiderende og påkalder sig let mistanke om at der foregår noget som ikke er som det skal være. Det har givet grobund for myter og rygter og om hvad en drone egentlig er i stand til.

 

Lad os se lidt på hvad det egentlig vil sige at filme fra luften med en drone.

  1. Folk bruger droner til at udspionere andre. Det er nok den myte man hører mest. “Drone” lyder lidt farligt i nogens øre, måske fordi de forbinder det med luftangreb og noget der kan kigge ind i folks soveværelser. Det kan dog ikke være fjernere fra sandheden. Hvis du har set en drone optage foto eller video, vil du se at den er et stykke op i luften, og herfra kan de ikke se nogen detaljer eller genkende ansigter da alle disse kameraer både filmer med vidvinkel og ikke kan zoome ind. De fleste optagelser som amatører optager, er som regel optaget med et GoPro eller lignende kamera, og alle der kender et GoPro kamera ved, at det altså skal være inde i soveværelset for at kunne se hvad der sker i soveværelset.
  2.  

  3. Droner er lette at flyve – bare køb en og kom afsted. Slå lige koldt vand i blodet. At flyve en drone kræver øvelse og kan være ret svært at mestre. Det kræver øvelsestimer og erfaring. Der er også en grund til at piloter tager en pilotuddannelse. Så hvis du vil starte med flyve droner er det en god ide, at starte med at øve med noget billigt grej. Du vil crashe din drone. Det er uundgåeligt. Men det meget lettere at komme sig over at miste en drone til kr. 1.000 end én til kr. 15-20.000. Derudover vil en lille drone kunne gøre mindre skade når den crasher.
  4.  

  5. Du skal være et eksotisk og fantastisk sted for at få gode optagelser. En af de store fordele ved en drone, er dens unikke mulighed for at vise helt nye perspektiver på ellers ordinære landskaber og steder. At se tingene fra oven er en helt anden oplevelse ligemeget hvor du er. Næsten alt kan se fantastisk ud fra luften.
  6.  

  7. Droner flyver så lavt at der ikke er regler for dem. Trafikstyrelsen har myndigheden til at regulere luftfart i Danmark, og de har regler fra flyvning fra jordhøjde og opad. De har også reguleret brugen af droner i Danmark, der bl.a. betyder, at man ikke må overflyve tæt bebyggede områder, ikke flyve nærmere end 5km fra en flyveplads og ikke overstige 100m højde.
  8.  

  9. Droner er de samme som dem der bliver brugt til at bombe med. Nej. Militære droner er fly der falder i samme kategori som kommercielle fly, og de droner som amatører og civile bruger til at filme landskaber og seværdigheder med er milevidt fra de fly militæret bruger. Militære droner er meget større, tungere, ekstremt dyre og komplicerede og har intet at gøre med en almindelig tilgængelig drone.

 

Lad os få fjernet disse – og andre – myter om droner. Lad os håbe, at den udbredelse af droner vi vil opleve fremover sker som en naturlig del af udviklingen og de bliver brugt på en fornuftigt måde som vi alle kan være glade for. Vi vil gøre vores til at levere gode blog-artikler fremover som kan være med til at afmystificere droner.

 
Har du andre myter eller sjove oplevelser med droner du vil dele?